I år 1800 kom Malta under Storbritanniens beskyttelse, hvilket var et naturligt træk efter Storbritannien besejrede Frankrig, som ellers havde okkuperet Malta få år i forvejen. Storbritannien valgte derefter at beholde Malta af strategiske årsager, som primært bestod af Maltas meget gode placering i Middelhavet ved en potentiel krig, og rent økonomisk takket være øens placering i forhold til Suezkanalen.

I perioden hvor Malta blev beskyttet af Storbritannien, fungerede Malta som en militær- og flådebase, som var den eneste allieret territorium mellem Gibraltar og Alexandria, Egypten. Heraf blev Malta brugt som en base på Storbritanniens handelsrute til Egypten, gennem Suez-kanalen til Indien og til Fjernøsten. Selv da Suez-kanalen, som ellers dannede grundlag for en optimal handelsrute til Indien, blev lukket, valgte Storbritannien at beholde Malta som et fremgangs grundlag for sin indsats mod aksemagterne og landområder i det centrale Middelhav.

Selvom Malta var til stor gavn for Storbritannien, blev øgruppen også hurtigt en udsat position, fordi Malta er placeret tæt på stormagten Italien, som i 1940 var ledet af diktatoren Mussolini. I midten af 1930'erne vælger Storbritannien, på grundlag af Maltas udsatte position, at flytte hovedkvarteret til den kongelige flåde i Middelhavet fra den nuværende hovedstad af Malta kaldet Valletta. Hovedkvarteret til den kongelige flåde blev forflyttet til Egyptens hovedstad Alexandria i oktober 1939.

Da Storbritannien forflytter sin kongelige flåde i Middelhavet fra Valletta til Alexandria, blev den vestlige del af Middelhavet efterladt ubeskyttet og derfor indsatte Frankrig den franske flåde til at dominere det vestlige Middelhav atter igen.

Da Frankrig ender i et med Tyskland i maj 1940, har Storbritannien overvejelser om hvorvidt man skulle beholde Malta, men Winston Churchill overbeviser regeringen om at der findes ingen fare ved at beholde Malta. Med Churchills overbevisning indsætter Storbritannien “Force H” i Gibraltar for at erstatte den franske Middelhavsmagt med formål at kunne beskytte Malta mod angreb fra aksemagterne, som primært bestod af Tyskland og Italien.

Mussolini erklærer krig mod Frankrig og Storbritannien den 10. Juni 1940, hvilket i stor grad ender med at gå ud over Malta. Som et led i Mussolinis krig mod Frankrig og Storbritannien, bliver Malta bombet den 11. Juni samme år. Denne episode blev kendt som den 1. luftbelejring af Malta, hvor der blev indsat fly, som skulle bombe Malta dag og nat, og derpå opstod der stor hungersnød i landet.

I begyndelsen af ​​1941 foregik 2. belejring af Malta, hvor Tyskland igen forsøgte at bombe Malta til underkastelse, og det lykkedes næsten. Malta blev skånet for et kæmpe nederlag, da det tyske luftvåben om sommeren blev kaldet til forretning i Rusland.

Efter 2. verdenskrig:

Efter 2. verdenskrig, gav England 30 mio euro til Malta til at dække adskillige krigsskader.

Trods at Malta blev udsat for over 3.000 luftangreb på kun 2 år, og er nogle af de mest bombede lande under krigen, stod de stærkt efter krigen.

D. 15. april 1942 fik Malta overleveret et Georgskort af den britiske konge for at være modige og tapre. Georskorset er i dag en del af Maltas nationalfalg.

Før korsets integration i flaget, var flaget bare det samme. Det siges at flagets farver var givet af Roger d. 1 af Sicilien, da hans flåde gik i land på øen, og han rev noget af sin rød-hvid ternet trøje af og gav til malteserne, da befolkningen tilbød at kæmpe ved hans side, efter hans belejring af Sicilien.

Hvordan ser Malta ud i dag?

I dag i 2019 kan der bla. ses spor fra krigene, som i dag er blevet populære seværdigheder. Der ligger i midten af Valletta ruiner fra et kæmpe Operahus, som blev bombet under 2. verdenskrig. Resterne af operahuset er i dag, 77 år senere, stadig ikke renoveret eller fjernet, men derimod brugt til udendørs aktiviteter.

På en ø uden for Maltas kyst kan man se at englænderene øvede sig på at skyde med artilleri i 1984 . man kan ydermere se statens store projekter som er i gang i dette øjeblik.